En af de virksomheder, der har taget kampen op, er LIFA – der til dagligt er med til at forme fremtidens landskaber. Det medfører et medansvar, og derfor er der i landinspektørvirksomheden et særligt fokus på bæredygtighed og grøn omstilling.
Derfor var det også helt naturligt for LIFA, som flyttede i nye lokale i Middelfart for cirka to år siden, at tilmelde sig Klimakampen:
- Vi har tilmeldt os, fordi Klimakampen taler rigtig godt ind i vores værdisæt og vores miljømål. Klimakampen bidrager faktisk til alle vores miljømål, fortæller Vi LA Lauridsen, direktionsassistent og projektleder hos LIFA.
Hos LIFA har medarbejderne været gode til at udnytte de forskellige handlinger i app’en, hvilket betyder, at medarbejderne faktisk har været hele vejen rundt om de forskellig grønne handlinger. Der er blevet sendt idéer til ledelsen om energibesparelser, ønsket klimavenlige retter i kantinen, tænkt over transportvaner og ikke mindst givet venlige påmindelser om at slukke lys og udstyr ved arbejdsdagens afslutning.
Virksomheden håber, at deltagelsen kan være med til at styrke en endnu stærkere grøn kultur internt og skabe mere bevidsthed og engagement blandt medarbejderne:
"Klimakampen er et konkret, sjovt og motiverende bud på, hvordan man kobler hverdagshandlinger sammen med CO2-aftryk, fortæller Vi LA Lauridsen og fremhæver, at kampagnen også styrker fællesskabet og relationerne mellem kollegaer."