Klimakampen

Hvad betyder din EU-stemme for klimaet?

Den 9. juni skal danskerne vælge 15 nye repræsentanter til EU-Parlamentet. Hvad betyder det for klimaet? Og hvorfor er det vigtigt, at du stemmer?

2024 bliver et historisk valgår.

Mindst 64 lande går til valg i løbet af året, lige fra USA til Taiwan. Valgåret har dermed direkte indflydelse på mere end halvdelen af Jordens befolkning, når flere mennesker end nogensinde sætter kryds på stemmesedlen i år.

Også i Danmark går vi i stemmeboksen, når der den 9. juni er valg til EU-Parlamentet. De danske vælgere skal sammen finde 15 danske politikere, der skal repræsentere Danmark de næste 5 år.

De nye parlamentsmedlemmer skal desuden repræsentere EU til FN’s klimatopmøde COP30 i Amazonas 2025. Det er derfor af stor betydning, hvilke politikere, der skal forhandle danskernes klimainteresser på europæisk og international grund.

Lovgivning kan skabe klimarobusthed

EU-valget er særligt vigtigt for klimaet. Fremskreden global opvarmning gør, at 2023 er det varmeste år nogensinde målt. I Europa har klimaforandringer været tydelige i form af oversvømmelser, tørke i store dele af kontinentet og stormflod herhjemme. Europa er dertil det kontinent på kloden, der varmes op hurtigst.

På områder som landbrug, forbrugerbeskyttelse, fiskeri, miljø og energi har EU-lovgivning forrang over dansk lovgivning. Det betyder, at EU-landene kan vedtage klimalove, der trumfer de danske. Blandt de lovforslag, der er i spil, er naturgenopretningsforordningen, der kan have stor indflydelse på den pressede biodiversitet og klimarobusthed. Forordningen er dog blevet udskudt af flere omgange.

En ny rapport konkluderer, at kun en tredjedel af europaparlamentarikerne stemmer for at vedtage lovforslag, der beskytter natur, klima og miljø. Blandt de love, EU senest har vedtaget, er et forbud mod destruktion af ubrugt tøj.

EU kan gå forrest i COP30

Vælger flere parlamentsmedlemmerne at stemme ja til grønne lovforslag, vil det ikke blot have stor indflydelse på begrænsningen af klimaforandringer og Europas CO₂-udledning, men også på det signal, EU sender til omverdenen.

På verdensplan bidrager EU med 7-8 procent af den globale drivhusgasudledning fra produktion og industri, mens FN-lande som USA og Kina er ansvarlige for henholdsvis 13 og 30 procent. Din stemme til EU-valget har derfor stor indflydelse på, hvor hurtigt EU kan lægge pres på de store udledningslande.

Det vigtigste ved et grønt EU-valg er dermed ikke blot reduktionen af drivhusgasser, men muligheden for at vise vejen som det første klimaneutrale kontinent. Her gælder det om at få en ambitiøs klimastrategi på plads før EU’s deltagelse i FN’s klimatopmøde.

I tvivl om, hvad du vil stemme?

Klimabevægelsens hjemmeside får du et overblik over de danske kandidaters holdning til grønne mærkesager. Politikerne tager blandt andet stilling til, om EU skal være klimaneutralt i 2040, om landbrugsstøtten skal begrænses og om statsstøtten til udvinding af fossile brændstoffer skal stoppes. Du kan også få overblik over, hvordan partierne tidligere har forholdt sig til klimabeskyttende EU-lovgivning.

Fakta – EU valget

  • Der skal i alt vælges 720 politikere til Europa-Parlamentet. Pladserne fordeles efter medlemslandenes indbyggertal.
  • I hele EU er der næsten 360 millioner stemmeberettigede vælgere fra 27 lande.
  • Det seneste valg var i 2019 med en stemmeprocent på 50,66 procent.
  • Det er Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der vedtager størstedelen af EU’s love.

Kilde: DR


Tilmelding er nu åben til Klimakampen – September 2024

Skal din arbejdsplads også nudges til bedre klimaadfærd? Vil du vise dine medarbejdere, at den grønne omstilling står højt på dagsordenen? Så tilmeld jer Klimakampens næste kampagne.

Danskernes forbrugsbaserede CO₂-aftryk er for stort. Hver dansker udleder i gennemsnit 13 ton CO₂

om året. For at indfri Paris-aftalens mål om en gennemsnitstemperatur på under 1,5 grader, skal vi ned på 3 ton CO₂ per person.

Men det er svært at ændre klimavaner. Over halvdelen af danskerne tror ikke på, at deres handlinger gør nogen forskel. Hele 71 procent mangler viden om, hvordan de lever mere klimavenligt i hverdagen.

Klimakampen ændrer spillereglerne og inviterer alle danskere med ind i kampen for klimaet.

Siden 2022 har Klimakampen været den samtalestarter, de danske arbejdspladser har haft brug for. Fællesskab på arbejdspladsen, lavere CO₂-uledning og klimasnakke over frokostbordet er blot få gode grunde til at deltage i kampagnen.

Det ved Solrød Kommune alt om: “Det bedste ved at være med i Klimakampen var, at det satte gang i kollegiale samtaler på tværs af afdelingen om klima, om hvor vi får de største CO₂-reduktioner og om hvor meget vi som enkeltpersoner selv kan bidrage.

En fornøjelig kappestrid

Klimakampen er en kampagne baseret på principperne bag nudging og gamification. Gennem 4 ugers holdkonkurrence konkurrerer medarbejderne mod hinanden om at træffe flest klimavenlige beslutninger.

I Kalundborg Kommune blev konkurrencen anledning til højt humør og kammeratlig rivalisering:

“Vi har i fire uger haft en fornøjelig kappestrid imellem vores teams – højt humør og ekstra fokus på klimaet fik snakken til at gå på tværs. Klimakampen har ikke bare sparet CO₂, men også samlet os på arbejdspladsen og bidraget til den gode stemning mellem kolleger,” fortæller kommunen.

Fakta: Klimakampen

  • En kampagne varer 4 uger
  • Prisen er 80 kr. per deltager
  • Næste kampagne starter september 2024
  • Du kan tilmelde din arbejdsplads her: https://klimakampen.nu/

Deltagerne får hjælp af Klimakampens brugeroptimerede app, der holder øje med streaks og highscores.  Deltagerne kan selv oprette hold og invitere nye holdkammerater inde på app’en, og de får notifikationer, så de husker at registrere deres point. App’en gør det nemt at træffe klimavenlige beslutninger og sjovt at deltage.

Vælg oksekødet fra og cyklen til

Kampagnens evalueringer viser en klar tendens: nudging virker.

Deltagerne fortæller nemlig, at Klimakampen har hjulpet dem med at få nye klimavaner. Det er blevet populært at tage cyklen igen, børnefamilierne spiser mindre oksekød og snakken går på grønne investeringer.

Spilelementet i kampagnen gør det sjovt at ændre vaner. “Når der bliver ført regnskab, og man er en del af et team, så gør man ekstra indsats,” fortæller en deltager.

Kampagnen giver også arbejdspladsen mulighed for at vise medarbejderne, at de tager deres klimapolitik alvorligt. Det styrker både virksomhedens troværdighed og medarbejdernes følelse af, at de sammen kan gøre en forskel for klimaet.

“Kampagnen fik 92 kolleger i Billund Kommune til at vælge oksekødet fra og cyklen til og – allervigtigst – startede samtalen om klima både blandt kolleger og derhjemme.”

Vil du også starte en samtale om klimaet?

 👉 Gør som 34 andre danske arbejdspladser og tilmeld jer Klimakampen.

Nudging hjælper danskerne til bedre klimavaner

En klimakampagne har hjulpet medarbejdere fra 34 arbejdspladser til at træffe flere klimavenlige beslutninger i hverdagen. Deltagerne beskriver kampagnen som “et venligt puf”.

Danskerne bekymrer sig om klimaet.

Faktisk mener hele 71 procent af danskerne, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. Lige så mange mener, at de selv har et stort ansvar for at reducere deres CO₂-udledning.

Men det er ikke nemt at ændre vaner. Næsten halvdelen af befolkningen oplever, at det er svært at gennemskue, hvordan man bedst lever klimavenligt. Mange oplever at mangle viden om, hvilke handlinger der gør en forskel.

Det laver Klimakampen om på. Med nudging og gamification har app’en støttet 34 arbejdspladser på tværs af landet i at træffe flere klimavenlige beslutninger i hverdagen. Et markant flertal af deltagerne fortæller, at kampagnen har hjulpet dem med at få nye vaner.

Mindre oksekød hos børnefamilien

Ifølge deltagerne i Klimakampens seneste kampagne, har medarbejderne fået ny viden om de klimavalg, der “virkelig batter”. Det er særligt hverdagens måltider, der har fået en overhaling. Hvor oksekød før var en naturlig del af kosten, er kødet nu valgt fra til fordel for grønne måltider.

“Jeg er blevet opmærksom på, at kød ikke er nær så vigtigt, som jeg troede. Jeg vil ikke spise kød på daglig basis fremover,” fortæller en deltager.

Fakta: Oksekød

  • Oksekød står for 55 procent af Danmarks CO₂-udledning fra fødevarer.
  • Det svarer til et forbrug af oksekød på 8 millioner ton CO₂ om året.
  • Danskere med den højeste indkomst har også det største forbrug af oksekød.

Kilde: Concito

Også børnefamilierne har ændret kostvaner med hjælp fra app’en. Flere deltagere fortæller, at de på grund af kampagnen har vænnet familien til at spise mindre kød. En deltager uddyber: “Som børnefamilie spiste vi mere hakket oksekød, end jeg troede.”

“Jeg har besluttet mig for at købe en cykel”

Kampagnen har hjulpet medarbejderne til at afmelde reklamer, tage kortere bade og slukke for elektronik, der står på standby. Også cyklen har fået en opblomstring.

“Jeg har besluttet mig for at købe en cykel,” erklærer en stålsat deltager. Mange medarbejdere er begyndt at cykle til arbejde og lade bilen stå derhjemme. En medarbejder fortæller, at app’en fungerede som “et venligt puf” til at hoppe på det tohjulede transportmiddel.

Motivation og fællesskab fylder fortsat i deltagernes bevidsthed efter kampagnens afslutning. Flere har tænkt over at motivere andre og sprede budskabet om hverdagens klimahandlinger, blandt andet igennem borgerforslag.

“Jeg har netop støttet to borgerforslag. Noget, jeg aldrig har prøvet før,” fortæller en deltager.

Nudging er tilsyneladende et afgørende element, når danskerne skal ændre vaner. Med Klimakampen bliver det nemt at træffe klimavenlige beslutninger – så nemt, at kampagnen efterspørges som en naturlig del af hverdagen:

“Kan man ikke få en app som den her til hver dag? Så bliver man jo meget mere klimabevidst, og det hjælper til at ændre vaner!”

Synes du også, det er svært at ændre vaner?

Eller trænger dine kolleger til et venligt puf?

👉 Klimakampen starter ny kampagne september 2024 og er åben for tilmelding. Læs mere her.

Klimakampen skaber fællesskaber på arbejdspladsen

De sidste to år har 34 arbejdspladser deltaget i Klimakampen. Deltagerne har udført over 100.000 klimaaktiviteter og sparet masser af CO2. Men kampagnerne har også styrket det kollegiale fællesskab og sat samtalen om klima i gang over frokostbordet.

Danskerne mangler klimafællesskaber

Danskerne mangler fællesskaber, hvor vi kan støtte hinanden i en grønnere hverdag.

Det skriver Concito. Tænketanken understreger, at danskerne har brug for viden om klimaindsatser, som gør det “nemmere, sjovere og helt normalt” at træffe klimavenlige beslutninger.

“Det er gennem fællesskaber, vi kan hjælpe hinanden med at forandre ‘det vi plejer’ til nye fælles klimaløsninger,” forklarer organisationen.

Ifølge Concitos årlige klimaundersøgelse, Klimabarometeret, giver fælles snakke om klimaet ofte anledning til inspiration. Men 35 procent taler aldrig om det.

Den statistik laver Klimakampen om på.

Kolleger tager klimasnakke

Virksomheder, kommuner og styrelser har i løbet af de sidste to år deltaget i den kollegiale holdkonkurrence, Klimakampen. I løbet af 4 uger dyster medarbejdere på tværs af afdelinger i at træffe flest CO₂-besparende valg i dagligdagen.

Konkurrenceelementet i Klimakampen har ifølge deltagerne gjort det sjovt at træffe klimavenlige beslutninger. Men kampagnen er også en samtalestarter i kantinen.

Det var sjovt at være med, og det har givet rigtig fine snakke på arbejdspladsen. Selvfølgelig blandt os, der var med, men det har også bredt sig til andre over frokostbordet,” fortæller Therese Holter fra Gymnasieskolernes Lærerforening. “Det bedste ved kampagnen var, at vi havde en god og sjov anledning til at tage klimasnakke.

I Ærø Kommune har konkurrencen styrket fællesskabet på arbejdspladsen.

Klimakampen har skabt kollegialt fællesskab og engagement på tværs af kommunen. Det har været en god og meget lærerig oplevelse, hvor vi alle er blevet mere bevidste om grønnere tilvalg.

Klimakampen er inkluderende

I konkurrencen scorer medarbejderne point for at tage cyklen, genbruge deres tøj og affaldssortere. Men aktiviteter som at undgå madspild, spise grønt og reparere et hul i sokkerne, giver også pote i CO₂-regnskabet.

Det brede udvalg af klimavenlige aktiviteter inkluderer medarbejdere på tværs af alder og fysik i klimafællesskabet. Det har ifølge Lene Kudsk fra Lemvig Kommune været gavnligt for deltagernes engagement.

Klimakampen har været en aktivitet, som alle har haft lige mulighed for at deltage i – og det har været utrolig godt,” fortæller hun.

Klimakampen starter en ny kampagne til september 2024.

Skal din arbejdsplads også have et bedre klimafællesskab?

👉 Så tilmeld din virksomhed eller kommune her.

Danica Pension dropper olieinvesteringer efter opråb fra kunder

Få måneder efter massiv kritik af millardinvesteringer i fossile virksomheder skifter Danica Pension strategi. PFA holder fast i “aktivt ejerskab” trods øget dialog med kunderne.

Kan det betale sig at snakke klimapolitik med sit pensionsselskab?

“Ja” lyder et rungende svar fra over hundrede medarbejdere i danske virksomheder, der har sat spørgsmålstegn ved ledelsens valg af pensionskasse.

Kritikken kommer i kølvandet på en rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke om pensionsselskabernes massive investeringer i kul-, olie- og gasselskaber. Værst stod det til for PFA, Danica og PensionDanmark, der sammen stod for 53 procent af sektorens samlede investeringer i fossile brændstoffer.

Danica Pension og PFA har tidligere forsvaret deres investeringer med et ønske om at ændre kul-, olie- og gasindustrien indefra med såkaldt ‘aktivt ejerskab’. Det betyder pensionsaktier i olieselskaber som Shell, Equinor og Chevron.

Hos Cowi gav det anledning til klager fra medarbejderne, der ikke mente, at rådgivervirksomhedens bæredygtighedsstrategi var i overensstemmelse med en pensionskasse, som investerede i fossile brændstoffer. Kritikken resulterede i debatter om aktivt ejerskab og et besøg fra Danicas investeringschef.

Men nu ændrer Danica strategi.

Færre sorte aktier

I februar meldte Danske Bank koncernen, at de vil sælge størstedelen af deres fossile aktier. Beslutningen vil ramme de olie-, kul- og gasselskaber, der ikke har planer om en grøn transition, men derimod fortsætter udvindingen af fossile brændstoffer. Koncernen bekræfter til DR, at det drejer sig om aktier på flere milliarder for både bank og pensionskasse.

For kunder i Danica betyder det en pension, der er finansieret af betydeligt færre sorte aktier. Koncernen forventer en reduktion af investeringer i fossile brændstoffer fra 1.900 til 170 selskaber. Aktierne skal i stedet gå til energiselskaber, der er på vej til at blive klimaneutrale.

Fakta:

  • I 2020 investerede danskerne 19 procent mere i deres pensionsopsparing, end de gjorde i 2010. Det er især de yngre generationer, der viser stigende interesse i deres pension.
  • De danske pensionskasser har som den første nationale branche afgivet løfte på FN’s Generalforsamling i 2019 om at investere hele 63 milliarder euro i ren energiteknologi inden 2030.
  • Paris-aftalen forpligter verdens lande til at stræbe efter en gennemsnitstemperatur på under 1,5 grader. Ifølge Det Internationale Energiagentur IEA lykkes det kun, hvis der ikke søges efter nye fossile brændstoffer.

Grønne pensionsprodukter overgår dog endnu ikke de almindelige pensionsprodukter, der stadig giver det bedste afkast i 4 ud af 5 danske pensionsselskaber.  Det skyldes primært olieselskabernes store kursstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Danske Bank koncernen melder ud, at den markante holdningsændring skyldes COP28, hvor FN’s medlemslande blev enige om at accelerere omstillingen fra fossile brændstoffer til grøn energi.

Kunder vil diskutere klimapolitik

PFA holder fast i strategien om aktivt ejerskab, men udtaler til Børsen, at de oplever en “øget dialog” med kunderne. Direktør Ole Krogh Petersen insisterer på, at indflydelse er bedre end at flytte investeringerne.

“Vi tror på aktivt ejerskab, og det vil vi gerne stå på mål for. Hvis du skal lave en reel transformation i samfundet, så er du nødt til at skubbe nogle af de virksomheder, der er mindre grønne, i en bedre retning,” skriver han på LinkedIn.

Den køber Thomas Meinert Larsen, talsperson for Ansvarlig Fremtid, ikke.

“Det virker ikke, som om danske pensionsselskaber føler sig bundet af Paris-aftalen,” siger han og peger på januars undersøgelse af effekten af aktivt ejerskab. Rapporten viser, at klima kun sættes til afstemning på 15 procent af de fossile selskabers generalforsamlinger.

“PKA, Danica Pension og PFA har ikke engang stemt for halvdelen af de klimaforslag, som rapporten har undersøgt,” understreger han.

Ifølge Det Internationale Energiagentur IEA er det kun muligt leve op til Paris-aftalen med en global gennemsnitstemperatur under 1,5 grader, hvis der ikke foretages nye udvindinger og investeringer i fossile brændstoffer.

PFA’s investeringsstrategi resulterer i kritik fra medarbejdere hos Rambøll og Sweco over ledelsens valg af PFA som pensionskasse. Mellemfolkeligt Samvirke har valgt at forlade selskabet.

Læg pres på dit pensionsselskab

Investeringer i kul, olie og gas indgår i mange danskeres pension. Det er enorme beløb, der i stedet kan arbejde for klimaet. Når du tager en snak med dit pensionsselskab om en grønnere pensionsopsparing, skaber du efterspørgsel efter klimavenlige investeringer. Det kan have stor effekt på pensionskassernes forvaltning af din og andres pension.

I tvivl om, hvordan du kommer i gang? Klimakampen har udarbejdet en skabelon, du frit kan bruge til at tage kontakt.

EU siger farvel til tekstilafbrænding

EU er et skridt nærmere et forbud mod at brænde tekstiler af, der kan sælges eller genanvendes. Særligt ‘fast fashion’ og onlineshopping er en stor synder. Dansk Mode & Textil bakker op om forbuddet, men genkender ikke problemet i Danmark.


Størstedelen af danskerne foretrækker at handle online, og dankortet bruges især på tøj, sko og accessories. Hele 20 procent af det tøj, vi køber online, bliver sendt retur. Mange køber flere størrelser med hjem og sender de forkerte størrelser tilbage. Men her betaler klimaet en dyr regning.

En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at mellem 22 og 43 procent af det tøj, vi returnerer, bliver destrueret. Det svarer til svimlende 264.000-594.000 ton tekstiler til afbrænding i Europa – hvert år.

Ubrugt tøj ender på forbrændingen, fordi det er billigere for virksomhederne at destruere tøjet end at sælge det videre til nye kunder. Det skyldes både overforbrug og overproduktion.

Konceptet ‘fast fashion’ betegner tøjmærkers udbud af konstant nye, ofte billigt producerede kollektioner i dårlig kvalitet, som sælges til meget lave priser. Tøjet er ofte lavet i syntetiske materialer som polyester, fordi det er billigt at producere. Det presser priserne i bund og gør det muligt for virksomhederne at markedsføre konstante strømme af nye kollektioner.

Når du sender dit tøj retur, er moden derfor allerede skiftet og en ny kollektion er lanceret på webshoppen. Tøjproduktionen er tilmed så billig, at det ikke længere kan betale sig at håndtere, fragte og gensælge det ubrugte tøj. Den billigste løsning for virksomhederne bliver derfor at masseproducere mere tøj, end der kan nå at blive solgt, og destruere resten.

‘Fast fashion’ har vundet indpas herhjemme og bliver særligt markedsført over sociale medier. En britisk undersøgelse viser, at markedsføring står for 32 procent af hver enkelt persons udledning af drivhusgasser. Det betyder, at en tredjedel af din personlige udledning kommer fra produkter, du har købt, fordi du har været udsat for markedsføring. Markedsføring fører til mersalg, et stort forbrug og dermed øget CO₂ udledning for den enkelte. Flere tænketanke foreslår derfor forbud mod reklamer, der markedsfører klimaskadelige produkter.

Ny EU-lovgivning træder i kraft

I Danmark er der allerede forbud mod at destruere tekstiler, der stadig kan sælges eller sorteres. Ifølge affaldsbekendtgørelsen § 60 forpligter danske virksomheder sig til at sortere tekstilaffald, og forbrændingsanlæg skal afvise kunder, der vil have tekstiler til forbrænding.

Snart bliver lovgivningen skærpet på tværs af Europa. EU Parlamentet har netop godkendt et forbud mod destruktion af tekstiler, det såkaldte Ecodesign direktiv, der træder i kraft inden for 2-6 år. For danske virksomheder betyder det i første omgang et rapporteringskrav til EU.

I brancheforeningen Dansk Mode & Textil imødekommer man forordningen og anerkender, at “det europæiske spild er så stort, at det er bekymrende.” Bæredygtighedschef Marie Busck mener dog ikke, at problemet er stort i Danmark:

“I en dansk kontekst kan vi ikke genkende det billede, rapporten fra EU’s Miljøagentur tegner. Man skal dog huske, at der er tale om tal, der dækker hele Europa, og at der kan være store forskelle fra land til land,” uddyber hun.

Ecodesign direktivet afventer nu godkendelse fra EU Rådet, før forbuddet træder i kraft.

Shopping forbliver en miljøbelastning

Selvom lovgivningen gør det svært for tøjproducenter at destruere ubrugte tekstiler, køber vi fortsat for meget tøj.

Ifølge Ph.d. og lektor ved Designskolen Kolding, Else Skjold, bliver forbrugerne eksponeret for over 100 kollektioner om året. Det er primært ‘fast fashion’, der har accelereret produktion og salg. Overforbruget betyder, at 3 procent af hver enkelt danskers CO₂ udledning stammer fra tekstilindustrien. Tøjindkøb forbliver dermed en miljøbelastning:

“Man bruger Jordens naturressourcer, hvad enten man taler syntetiske, altså oliebaserede, fibre eller naturlige fibre,” fastslår hun til tænketanken Mandag Morgen.

Sådan tackler du ‘fast fashion’

Selvom EU-lovgivning er et vigtigt skridt mod bæredygtig håndtering af tekstiler, kan du selv gøre meget som forbruger. Klimakampen har samlet tre gode tips til et mere bæredygtigt tøjforbrug:

  • Læg pres på producenterne: Som forbruger har du stor indflydelse på, hvilke produkter der bliver produceret. Ved at købe tøj af god kvalitet, signalerer du til modeindustrien, at billigt tøj i syntetiske materialer ikke er efterspurgt på markedet. Du kan også efterspørge bæredygtige produkter eller forhøre dig om butikkernes klimaaftryk. På den måde fortæller du forhandlerne, at deres kunder efterspørger holdbare produkter med lavt CO₂ aftryk.
  • Vær kritisk: Hold dig kritisk over for markedsføring på sociale medier. Tøjmærker er eksperter i at lokke med rabatter, udsalg, gode tilbud og gratis returfragt. Køb kun det, du har brug for.
  • Køb mindre tøj: Køb hellere få stykker tøj af god kvalitet, som du bliver glad for i lang tid. Mange onlineforhandlere har desuden en størrelsesguide, så du køber den rigtige størrelse, og ikke behøves at sende flere varer retur.

Få klimavenlige shoppingvaner

Du kan nemt spare klimaet for store mængder CO₂ ved at shoppe mere bæredygtigt. Klimakampen guider til, hvordan du med simple skridt kan omlægge dine shoppingvaner til at blive mere klimavenlige — fra tekstilaffald til certificeringer og repaircaféer.

Danskernes garderober bugner af tøj og sko, vi sjældent bruger. Samtidig er tekstilindustrien den fjerde mest klimabelastende i Europa. Det skyldes, at tøjproduktion har et stort forbrug af energi, kemikalier og areal. Branchen snupper endda en andenplads på listen af industrier, der forbruger mest vand på verdensplan. En almindelig bomuldstshirt kræver hele 2720 liter vand at producere, før den lander i din indkøbskurv.

Din shoppetur sætter forskellige aftryk på klima og miljø, alt efter hvilket materiale, tøjet er lavet af. Syntetiske materialer som akryl, polyester, nylon og elastan produceres af plastik og olie, og materialerne er derfor ansvarlige for mikroplastforurening i havet og overforbrug af fossile brændstoffer. Bomuld bruger til gengæld meget vand og landbrugsjord. Giftige pesticider og kemikalieudledning fra bomuldsproduktionen har store konsekvenser for både lokalsamfund og naturlige økosystemer.

Tekstilforbruget er højt i Danmark og har samlet en udledning på 2 millioner ton CO₂. Hver enkelte dansker udleder i gennemsnit over 300 kg CO₂ alene på beklædning — årligt. Det svarer til 3 procent af en danskers samlede forbrugsudledning, som også inkluderer brug af offentlige tjenester som sygehuse, boligbyggeri og transport. Derfor er tøj en af de forbrugskategorier, du har mest indflydelse på i dit hverdagsliv. Du kan heldigvis hurtigt nedsætte din CO₂ udledning ved at købe mindre, bedre og brugt tøj.

Tips til et grønnere tøjforbrug

Den mest CO₂ besparende måde at købe tøj på, er ved at lade være. Alene ved at lade t-shirten hænge i butikken sparer du 11 kilo drivhusgasser. Hvis du alligevel gerne vil skifte ud i garderoben, så hold igen med at købe fra ny. Der står masser af alternativer i kø, som er meget mindre klimabelastende, og bæredygtigt forbrug er en nem måde at bidrage til klimakampen på.

Her er 6 effektive måder til at sænke din CO₂ udledning:

1 Reparer dit tøj

  • Lap hullet i t-shirten og sy knappen i skjorten. Er du ikke god med nål og tråd, så bank på hos naboen, besøg en repaircafé eller støt den lokale skrædder.

2 Køb genbrug

  • Tag på shoppetur i de nærmeste genbrugsbutikker, besøg et tøjmarked eller brug en online handelsplatform.

3 Sorter dit tøj:

  • Aflever tøj til genbrug, du ikke længere bruger, eller sælg det videre til en anden. Er tøjet hullet, så aflever det til tekstilsortering på genbrugsstationen.

4 Kend dine certificeringer

  • Skal du endelig købe nyt tøj fra en butik, så undersøg først, om tøjmærket har taget stilling til klimaet. Er brandet blåstemplet med certificeringer som GOTS eller B Corporation, er det typisk et godt tegn. Se en uddybende guide over certificeringer.

5 Køb mindre tøj

  • Køb få udvalgte stykker tøj, som du er glad for i længere tid. Det betyder færre udskiftninger i garderoben og mindre tekstil på forbrændingen.

6 Deltag i Klimakampen 🌍

  • Når du deltager i Klimakampen med dine kolleger, konkurrerer I imod hinanden om at udlede mindre CO₂. Brug konkurrencen som anledning til at rydde op i tøjskabet og støt hinanden i de klimavenlige shoppingvaner. Næste kampagne kører i september 2024. Arbejdspladser har også mulighed for intern kampagne – lige når det passer ind.

Gode links

  • Læs om Mie, der stoppede med at købe tøj i et år.
  • Bliv inspireret af influenceren Signe Hansen, der skiftede en karriere som international designer ud med ønsket om minimalt forbrug, genbrug og bæredygtige garderober.