Hvordan vi vælger at rejse hver dag, har en overraskende stor indvirkning på både vores personlige sundhed og det miljø, vi alle deler. De seneste forskningsartikler kaster lys over denne tætte sammenhæng og viser, at der er klare fordele ved at vælge mere aktive og bæredygtige transportformer. Cykling og gang: En investering i dit helbred Når vi cykler eller går, får vi ikke bare motion, det har også en direkte positiv effekt på vores helbred. Fysisk inaktivitet er et stort sundhedsproblem, der bidrager til alvorlige sygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og visse former for kræft. Ved at integrere aktiv transport i vores daglige rutine kan vi bekæmpe dette problem. Forskning viser, at investering i cykelinfrastruktur fører til en markant stigning i brugen af cykler, hvor der ellers kan være en barriere på grund af opfattelsen af manglende sikkerhed. Når byer gør det nemmere og sikrere at cykle med separerede cykelstier, er der en klar tendens til, at flere vælger cyklen som transportmiddel. Studiet viste en fordobling af cyklister, når cykelstien blev adskilt fra vej, hvilket øger det fysiske aktivitetsniveau i befolkningen og dermed bidrager til en bedre folkesundhed. Grønnere transport, renere luft Vores transportvaner har også en betydelig indvirkning på miljøet. […]

Skal jeres medarbejdere mærke, at den grønne omstilling står højt på jeres dagsorden? Vil I styrke fællesskabet mellem medarbejderne?Vil I vise omverden, at I alle er villige til at gå forest og selv gøre en indsats?Så tilmeld jer Klimakampens næste kampagne. Tilmelding er nu åben til Klimakampen – Marts 2025 Danskernes forbrugsbaserede CO₂-aftryk er for stort. Hver dansker udleder i gennemsnit 13 ton CO₂ om året. For at indfri Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad, skal vi ned på 3 ton CO₂ per person. Det kræver enorm politisk handling, men der er også rigtig meget vi hver især kan gøre. Fx kan vi reducere 10% allerede i morgen bare ved at udskifte oksekødet. Mange danskere vil rigtig gerne bidrage, men det er svært at ændre vaner – også når det gælder klima. Når vi står i netto efter en lang arbejdsdag, er mange beslutninger ren automatik og så ryger vi tit over på de velkendte valg. Der er brug for forandring, og det gør vi bedst i fællesskab! Klimakampen inviterer alle med i kampen for klimaet. Klimahandling bliver konkret og sjovt. De små fremskridt fejres og den løftede pegefinger er byttet ud med nudging gennem sjov konkurrence. […]

Klimafællesskaber er lokalsamfundets nøgle til den grønne omstilling og bedre livskvalitet. Sådan finder du et fællesskab, der passer til dig. Fællesskaber er livsvigtige. Faktisk har fællesskaber så stor betydning for din mentale trivsel, at de kan forlænge dit liv. I Danmark blomstrer fællesskaberne i det lokale foreningsliv. Boldspil, kreativitet og sociale klubber skaber social trivsel og sammenhold. Nu har naturen og klimaet også fundet vej til de danske lokalsamfund, og der er rig mulighed for at deltage i et grønt fællesskab. Lokalsamfundet kan nemlig noget helt særligt for den grønne omstilling. På FN’s internationale klimatopmøde COP28, blev lokalsamfund verden over for første gang anerkendt som vigtige for, at vi lykkes med den grønne omstilling. Et klimafællesskab med dine naboer, venner eller kolleger er en fantastisk måde at gøre en forskel for klimaet. Det booster både din livskvalitet og troen på, at vi sammen kan få kloden på rette kurs igen. Sådan kommer du i gang Mange danskere drømmer om at engagere sig i et grønt fællesskab, men mangler viden om, hvordan de kommer i gang. Her er eksempler på, hvordan du tager de første spadestik til fælles klimahandling: Find dit fællesskab i Klimakampen Alle Danmarks 98 kommuner kunne ved udgangen […]

En tredjedel af al mad i verden går til spilde. Hvordan gik vi fra bedsteforældrenes nøjsomhed i mellemkrigstiden til det overforbrug af fødevarer, vi har i dag? Engang kunne man ikke drømme om at smide mad ud. Dine bedsteforældre kan sikkert fortælle barndomshistorier om, hvordan den sidste dråbe blev klemt ud af citronen, når forsyningerne var beskedne. I dag har vores forhold til mad ændret sig. Efterkrigstiden var præget af øget produktion og velstand og billig adgang til tøj og ting skabte den køb-og-smid-væk kultur, vi kender i dag. Den samme tendens ser vi i fødevareindustrien. FN anslår, at en tredjedel af al mad, der produceres i verden, går til spilde. Det svarer til svimlende 1.3 milliarder tons mad, der ikke bliver spist. Med over 1 milliard underernærede mennesker i verden, og lige så mange, der går sultne i seng, er madspild lidt af et mysterium. Hvorfor er der så stort et madspild i den globale fødevarekæde? Usynligt madspild i supermarkederne Madspild er et komplekst fænomen. Vi stiller krav til holdbarhed og kvalitet, og mad er blevet billigere og mere tilgængeligt. Vi kan hurtigt købe nye fødevarer, og de fleste har også råd til at købe, hvad de har brug […]

En tredjedel af al mad går til spilde. I den danske husholdning svarer det til flere tusinde kroner om året, der ryger direkte i skraldespanden. Men hvordan reducerer du dit madspild i hjemmet? FN anslår, at en tredjedel af al mad, der produceres i verden, går til spilde. Det svarer til svimlende 1.3 milliarder tons mad, der ikke bliver spist. Det skyldes, at vi stiller høje krav til holdbarhed og kvalitet. Mad er dertil blevet billigere og mere tilgængeligt. Vi kan hurtigt købe nye fødevarer, og de fleste har råd til at købe, hvad de har brug for og lyst til. Ifølge Miljøstyrelsen smider de danske husholdninger 235.000 ton mad ud hvert år, som kunne være blevet spist. Det svarer til 40 kg per dansker. Det kan være resterne af en yoghurt, du er i tvivl om er for gammel, et salatblad med en plet eller aftensmad fra i går, du ikke fik spist. Hvornår opstår madspild? Madspild dækker over mad, der smides ud, selvom det kunne spises af mennesker. Ifølge Forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad er der flere gængse grunde til, at der opstår madspild i hjemmet: Undgå madspild i hjemmet Det er en del af FN’s Verdensmål at […]

Den 9. juni skal danskerne vælge 15 nye repræsentanter til EU-Parlamentet. Hvad betyder det for klimaet? Og hvorfor er det vigtigt, at du stemmer? 2024 bliver et historisk valgår. Mindst 64 lande går til valg i løbet af året, lige fra USA til Taiwan. Valgåret har dermed direkte indflydelse på mere end halvdelen af Jordens befolkning, når flere mennesker end nogensinde sætter kryds på stemmesedlen i år. Også i Danmark går vi i stemmeboksen, når der den 9. juni er valg til EU-Parlamentet. De danske vælgere skal sammen finde 15 danske politikere, der skal repræsentere Danmark de næste 5 år. De nye parlamentsmedlemmer skal desuden repræsentere EU til FN’s klimatopmøde COP30 i Amazonas 2025. Det er derfor af stor betydning, hvilke politikere, der skal forhandle danskernes klimainteresser på europæisk og international grund. Lovgivning kan skabe klimarobusthed EU-valget er særligt vigtigt for klimaet. Fremskreden global opvarmning gør, at 2023 er det varmeste år nogensinde målt. I Europa har klimaforandringer været tydelige i form af oversvømmelser, tørke i store dele af kontinentet og stormflod herhjemme. Europa er dertil det kontinent på kloden, der varmes op hurtigst. På områder som landbrug, forbrugerbeskyttelse, fiskeri, miljø og energi har EU-lovgivning forrang over dansk lovgivning. Det […]

Skal din arbejdsplads også nudges til bedre klimaadfærd? Vil du vise dine medarbejdere, at den grønne omstilling står højt på dagsordenen? Så tilmeld jer Klimakampens næste kampagne. Danskernes forbrugsbaserede CO₂-aftryk er for stort. Hver dansker udleder i gennemsnit 13 ton CO₂ om året. For at indfri Paris-aftalens mål om en gennemsnitstemperatur på under 1,5 grader, skal vi ned på 3 ton CO₂ per person. Men det er svært at ændre klimavaner. Over halvdelen af danskerne tror ikke på, at deres handlinger gør nogen forskel. Hele 71 procent mangler viden om, hvordan de lever mere klimavenligt i hverdagen. Klimakampen ændrer spillereglerne og inviterer alle danskere med ind i kampen for klimaet. Siden 2022 har Klimakampen været den samtalestarter, de danske arbejdspladser har haft brug for. Fællesskab på arbejdspladsen, lavere CO₂-uledning og klimasnakke over frokostbordet er blot få gode grunde til at deltage i kampagnen. Det ved Solrød Kommune alt om: “Det bedste ved at være med i Klimakampen var, at det satte gang i kollegiale samtaler på tværs af afdelingen om klima, om hvor vi får de største CO₂-reduktioner og om hvor meget vi som enkeltpersoner selv kan bidrage.” En fornøjelig kappestrid Klimakampen er en kampagne baseret på principperne bag nudging […]

En klimakampagne har hjulpet medarbejdere fra 34 arbejdspladser til at træffe flere klimavenlige beslutninger i hverdagen. Deltagerne beskriver kampagnen som “et venligt puf”. Danskerne bekymrer sig om klimaet. Faktisk mener hele 71 procent af danskerne, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. Lige så mange mener, at de selv har et stort ansvar for at reducere deres CO₂-udledning. Men det er ikke nemt at ændre vaner. Næsten halvdelen af befolkningen oplever, at det er svært at gennemskue, hvordan man bedst lever klimavenligt. Mange oplever at mangle viden om, hvilke handlinger der gør en forskel. Det laver Klimakampen om på. Med nudging og gamification har app’en støttet 34 arbejdspladser på tværs af landet i at træffe flere klimavenlige beslutninger i hverdagen. Et markant flertal af deltagerne fortæller, at kampagnen har hjulpet dem med at få nye vaner. Mindre oksekød hos børnefamilien Ifølge deltagerne i Klimakampens seneste kampagne, har medarbejderne fået ny viden om de klimavalg, der “virkelig batter”. Det er særligt hverdagens måltider, der har fået en overhaling. Hvor oksekød før var en naturlig del af kosten, er kødet nu valgt fra til fordel for grønne måltider. “Jeg er blevet opmærksom på, at kød ikke er nær så vigtigt, som jeg troede. […]

De sidste to år har 34 arbejdspladser deltaget i Klimakampen. Deltagerne har udført over 100.000 klimaaktiviteter og sparet masser af CO2. Men kampagnerne har også styrket det kollegiale fællesskab og sat samtalen om klima i gang over frokostbordet. Danskerne mangler klimafællesskaber Danskerne mangler fællesskaber, hvor vi kan støtte hinanden i en grønnere hverdag. Det skriver Concito. Tænketanken understreger, at danskerne har brug for viden om klimaindsatser, som gør det “nemmere, sjovere og helt normalt” at træffe klimavenlige beslutninger. “Det er gennem fællesskaber, vi kan hjælpe hinanden med at forandre ‘det vi plejer’ til nye fælles klimaløsninger,” forklarer organisationen. Ifølge Concitos årlige klimaundersøgelse, Klimabarometeret, giver fælles snakke om klimaet ofte anledning til inspiration. Men 35 procent taler aldrig om det. Den statistik laver Klimakampen om på. Kolleger tager klimasnakke Virksomheder, kommuner og styrelser har i løbet af de sidste to år deltaget i den kollegiale holdkonkurrence, Klimakampen. I løbet af 4 uger dyster medarbejdere på tværs af afdelinger i at træffe flest CO₂-besparende valg i dagligdagen. Konkurrenceelementet i Klimakampen har ifølge deltagerne gjort det sjovt at træffe klimavenlige beslutninger. Men kampagnen er også en samtalestarter i kantinen. “Det var sjovt at være med, og det har givet rigtig fine snakke på […]

Få måneder efter massiv kritik af millardinvesteringer i fossile virksomheder skifter Danica Pension strategi. PFA holder fast i “aktivt ejerskab” trods øget dialog med kunderne. Kan det betale sig at snakke klimapolitik med sit pensionsselskab? “Ja” lyder et rungende svar fra over hundrede medarbejdere i danske virksomheder, der har sat spørgsmålstegn ved ledelsens valg af pensionskasse. Kritikken kommer i kølvandet på en rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke om pensionsselskabernes massive investeringer i kul-, olie- og gasselskaber. Værst stod det til for PFA, Danica og PensionDanmark, der sammen stod for 53 procent af sektorens samlede investeringer i fossile brændstoffer. Danica Pension og PFA har tidligere forsvaret deres investeringer med et ønske om at ændre kul-, olie- og gasindustrien indefra med såkaldt ‘aktivt ejerskab’. Det betyder pensionsaktier i olieselskaber som Shell, Equinor og Chevron. Hos Cowi gav det anledning til klager fra medarbejderne, der ikke mente, at rådgivervirksomhedens bæredygtighedsstrategi var i overensstemmelse med en pensionskasse, som investerede i fossile brændstoffer. Kritikken resulterede i debatter om aktivt ejerskab og et besøg fra Danicas investeringschef. Men nu ændrer Danica strategi. Færre sorte aktier I februar meldte Danske Bank koncernen, at de vil sælge størstedelen af deres fossile aktier. Beslutningen vil ramme de olie-, kul- og […]

EU er et skridt nærmere et forbud mod at brænde tekstiler af, der kan sælges eller genanvendes. Særligt ‘fast fashion’ og onlineshopping er en stor synder. Dansk Mode & Textil bakker op om forbuddet, men genkender ikke problemet i Danmark. Størstedelen af danskerne foretrækker at handle online, og dankortet bruges især på tøj, sko og accessories. Hele 20 procent af det tøj, vi køber online, bliver sendt retur. Mange køber flere størrelser med hjem og sender de forkerte størrelser tilbage. Men her betaler klimaet en dyr regning. En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at mellem 22 og 43 procent af det tøj, vi returnerer, bliver destrueret. Det svarer til svimlende 264.000-594.000 ton tekstiler til afbrænding i Europa – hvert år. Ubrugt tøj ender på forbrændingen, fordi det er billigere for virksomhederne at destruere tøjet end at sælge det videre til nye kunder. Det skyldes både overforbrug og overproduktion. Konceptet ‘fast fashion’ betegner tøjmærkers udbud af konstant nye, ofte billigt producerede kollektioner i dårlig kvalitet, som sælges til meget lave priser. Tøjet er ofte lavet i syntetiske materialer som polyester, fordi det er billigt at producere. Det presser priserne i bund og gør det muligt for virksomhederne at markedsføre konstante […]

Du kan nemt spare klimaet for store mængder CO₂ ved at shoppe mere bæredygtigt. Klimakampen guider til, hvordan du med simple skridt kan omlægge dine shoppingvaner til at blive mere klimavenlige — fra tekstilaffald til certificeringer og repaircaféer. Danskernes garderober bugner af tøj og sko, vi sjældent bruger. Samtidig er tekstilindustrien den fjerde mest klimabelastende i Europa. Det skyldes, at tøjproduktion har et stort forbrug af energi, kemikalier og areal. Branchen snupper endda en andenplads på listen af industrier, der forbruger mest vand på verdensplan. En almindelig bomuldstshirt kræver hele 2720 liter vand at producere, før den lander i din indkøbskurv. Din shoppetur sætter forskellige aftryk på klima og miljø, alt efter hvilket materiale, tøjet er lavet af. Syntetiske materialer som akryl, polyester, nylon og elastan produceres af plastik og olie, og materialerne er derfor ansvarlige for mikroplastforurening i havet og overforbrug af fossile brændstoffer. Bomuld bruger til gengæld meget vand og landbrugsjord. Giftige pesticider og kemikalieudledning fra bomuldsproduktionen har store konsekvenser for både lokalsamfund og naturlige økosystemer. Tekstilforbruget er højt i Danmark og har samlet en udledning på 2 millioner ton CO₂. Hver enkelte dansker udleder i gennemsnit over 300 kg CO₂ alene på beklædning — årligt. Det svarer […]