App

Skal jeres medarbejdere mærke, at den grønne omstilling står højt på jeres dagsorden?
Vil I styrke fællesskabet mellem medarbejderne?
Vil I vise omverden, at I alle er villige til at gå forest og selv gøre en indsats?
Så tilmeld jer Klimakampens næste kampagne.

Tilmelding er nu åben til Klimakampen – Marts 2025

Danskernes forbrugsbaserede CO₂-aftryk er for stort. Hver dansker udleder i gennemsnit 13 ton CO₂ om året. For at indfri Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grad, skal vi ned på 3 ton CO₂ per person. Det kræver enorm politisk handling, men der er også rigtig meget vi hver især kan gøre. Fx kan vi reducere 10% allerede i morgen bare ved at udskifte oksekødet.

Mange danskere vil rigtig gerne bidrage, men det er svært at ændre vaner – også når det gælder klima. Når vi står i netto efter en lang arbejdsdag, er mange beslutninger ren automatik og så ryger vi tit over på de velkendte valg. Der er brug for forandring, og det gør vi bedst i fællesskab!

Klimakampen inviterer alle med i kampen for klimaet. Klimahandling bliver konkret og sjovt. De små fremskridt fejres og den løftede pegefinger er byttet ud med nudging gennem sjov konkurrence.

Siden 2022 har Klimakampen været den samtalestarter, de danske arbejdspladser har haft brug for. Fællesskab på arbejdspladsen, lavere CO₂-udledning og klimasnakke over frokostbordet er blot få gode grunde til at deltage i kampagnen.

Det ved Fødevarestyrelsen alt om: “Med omkring 350 deltagere fra hele landet fik Klimakampen sat godt skub i de forskellige klimavenlige aktiviteter blandt medarbejderne i Fødevarestyrelsen. Det gav en god stemning og noget konkurrencevibe på kontoret – men også en følelse af, at gøre en fælles indsats for noget større”.

En fornøjelig kappestrid

Klimakampen er en kampagne baseret på principperne bag nudging og gamification. Gennem 4 ugers holdkonkurrence konkurrerer medarbejderne mod hinanden om at træffe flest klimavenlige beslutninger.

I Kalundborg Kommune blev konkurrencen anledning til højt humør og kammeratlig rivalisering:

“Vi har i fire uger haft en fornøjelig kappestrid imellem vores teams – højt humør og ekstra fokus på klimaet fik snakken til at gå på tværs. Klimakampen har ikke bare sparet CO₂, men også samlet os på arbejdspladsen og bidraget til den gode stemning mellem kolleger”, fortæller kommunen.

Fakta: Klimakampen

• En kampagne varer 4 uger
• Prisen er 105 kr. per deltager
• Næste kampagne starter marts 2025
• Du kan tilmelde din arbejdsplads her: https://klimakampen.nu/

Deltagerne nudges i gang af Klimakampens brugeroptimerede app, der holder øje med streaks og highscores. Deltagerne kan selv oprette hold og invitere nye holdkammerater inde på app’en, og de får notifikationer, så de husker at registrere deres point. App’en gør det nemt at træffe klimavenlige beslutninger.

Vælg oksekødet fra og cyklen til

Kampagnens evalueringer viser en klar tendens: nudging virker.

Deltagerne fortæller nemlig, at Klimakampen har hjulpet dem med at få nye klimavaner. Der bliver spist plantebaseret aftensmad, børnefamilierne spiser mindre oksekød og snakken går på grønne investeringer og grøn pension over frokostbordet.

Spilelementet i kampagnen gør det sjovt at ændre vaner. “Når der bliver ført regnskab, og man er en del af et team, så gør man ekstra indsats”, fortæller en deltager.

Kampagnen giver også arbejdspladsen mulighed for at vise medarbejderne, at de tager deres klimapolitik alvorligt. Det styrker både virksomhedens troværdighed og medarbejdernes følelse af, at de sammen kan gøre en forskel for klimaet.

“Kampagnen fik 92 kolleger i Billund Kommune til at vælge oksekødet fra og cyklen til og – allervigtigst – startede samtalen om klima både blandt kolleger og derhjemme”.

Vil du også starte en samtale om klimaet?

Gør som 34+ andre danske arbejdspladser og tilmeld jer Klimakampen.

Klimafællesskaber er lokalsamfundets nøgle til den grønne omstilling og bedre livskvalitet. Sådan finder du et fællesskab, der passer til dig.

Fællesskaber er livsvigtige. Faktisk har fællesskaber så stor betydning for din mentale trivsel, at de kan forlænge dit liv.

I Danmark blomstrer fællesskaberne i det lokale foreningsliv. Boldspil, kreativitet og sociale klubber skaber social trivsel og sammenhold. Nu har naturen og klimaet også fundet vej til de danske lokalsamfund, og der er rig mulighed for at deltage i et grønt fællesskab.

Lokalsamfundet kan nemlig noget helt særligt for den grønne omstilling. På FN’s internationale klimatopmøde COP28, blev lokalsamfund verden over for første gang anerkendt som vigtige for, at vi lykkes med den grønne omstilling.

Et klimafællesskab med dine naboer, venner eller kolleger er en fantastisk måde at gøre en forskel for klimaet. Det booster både din livskvalitet og troen på, at vi sammen kan få kloden på rette kurs igen.

Sådan kommer du i gang

Mange danskere drømmer om at engagere sig i et grønt fællesskab, men mangler viden om, hvordan de kommer i gang. Her er eksempler på, hvordan du tager de første spadestik til fælles klimahandling:

• Den grønne tænketank CONCITO har lavet kataloget Klimahandling i fællesskaber. Her finder du en nem guide til at starte fælleskøkkenhaver, grønne investeringer, samkørsel, miniskove og meget mere.
  
• Find dit nærmeste grønne nabofællesskab eller start et selv. Grønne nabofællesskaber hjælper dig i gang.
  
• Opret et delefællesskab med app’en Weuse. Her kan du leje, låne, sælge eller dele genstande i lukkede fællesskaber.
  
• Saml plastik med Nordic Ocean Watch. Organisationen arrangerer hyggelig og fælles oprydning af danske kystområder.

Find dit fællesskab i Klimakampen

Alle Danmarks 98 kommuner kunne ved udgangen af 2023 prale af at have tilsluttet sig klimaalliancen DK2020. Med CONCITO som sparringspartner, forpligter kommunerne sig på at udvikle en klimahandlingsplan frem mod 2050.

Flere af kommunerne har taget ambitionen et skridt videre. De har deltaget i medarbejderkampagnen Klimakampen og skabt klimahandling i medarbejdernes hverdag. Deltagerne har fået ny viden og masser af grøn holdånd.

“Klimakampen har skabt kollegialt fællesskab og engagement på tværs af kommunen. Det har været en god og meget lærerig oplevelse, hvor alle er blevet mere bevidste om grønnere tilvalg,” fortæller Ærø Kommune om Klimakampen.

Klimakampen starter ny kampagne til september. Skal din arbejdsplads også have et kollegialt klimafællesskab og bedre trivsel? Så bliv klogere på kampagnen her.

En tredjedel af al mad i verden går til spilde. Hvordan gik vi fra bedsteforældrenes nøjsomhed i mellemkrigstiden til det overforbrug af fødevarer, vi har i dag?

Engang kunne man ikke drømme om at smide mad ud. Dine bedsteforældre kan sikkert fortælle barndomshistorier om, hvordan den sidste dråbe blev klemt ud af citronen, når forsyningerne var beskedne.

I dag har vores forhold til mad ændret sig. Efterkrigstiden var præget af øget produktion og velstand og billig adgang til tøj og ting skabte den køb-og-smid-væk kultur, vi kender i dag. Den samme tendens ser vi i fødevareindustrien.

FN anslår, at en tredjedel af al mad, der produceres i verden, går til spilde. Det svarer til svimlende 1.3 milliarder tons mad, der ikke bliver spist.

Med over 1 milliard underernærede mennesker i verden, og lige så mange, der går sultne i seng, er madspild lidt af et mysterium. Hvorfor er der så stort et madspild i den globale fødevarekæde?

Usynligt madspild i supermarkederne

Madspild er et komplekst fænomen. Vi stiller krav til holdbarhed og kvalitet, og mad er blevet billigere og mere tilgængeligt. Vi kan hurtigt købe nye fødevarer, og de fleste har også råd til at købe, hvad de har brug for og lyst til.

Fakta: Så meget mad smider supermarkederne ud

• Miljøstyrelsen estimerer et madspild på 96.000 ton fra detail og engros, herunder supermarkederne.
• Fødevarelovgivningen kan forhindre supermarkerne i at sælge mad med udløbet datomærkning eller beskadiget emballage.
• Instagrammeren Matt Homewood har gjort det til sin mission at dokumentere supermarkedernes madspild. Se hans billeder fra supermarkedernes containerne her.

Kilde: Miljøstyrelsen

Der findes synligt og usynligt madspild. Det synlige smider du selv ud derhjemme. Det kan være yoghurt, du er i tvivl om er for gammel, et dårligt salatblad eller rester fra aftensmaden, du ikke fik spist.

Det usynlige madspild ser du aldrig som forbruger. Det er fødevarer, som supermarkederne smider ud på grund af fødevaresikkerhed eller butikkens egne standarder. Det kan være bananer, der er blevet brune eller er for små til at sælge, eller varer med en udløbet datomærkning. Resultatet er propfyldte containere, som bugner af supermarkedernes usælgelige madvarer.

Det problem gør Folkekirkens Nødhjælps butik, Wefood, op med. Butikken er drevet af frivillige og sælger supermarkedernes overskudsvarer. Madvarer med skadet emballage, udløbet bedst-før dato eller sæsonvarer.

Chefkonsulent for Wefood, Jan-Martin Mikkelsen, forklarer, at det bedre kan betale sig for butikkerne at deponere varerne til Wefood end at sætte priserne for langt ned.

Han udtaler til Klimakampen, at det både er forbrugernes og butikkernes ansvar at ændre vaner. Forbrugerne skal være bedre til at købe varer med kort datomærkning, og butikkerne skal oplyse, at varerne ikke fejler noget. Ifølge Jan-Martin Mikkelsen er problemet, at det kan gå ud over supermarkedernes konkurrenceevne, hvis de sælger madvarer, der ikke lever op til danskernes standarder.

Madspild er klimabelastende

Det vil kræve en effektiv fødevareproduktion at levere mad til de 10 milliarder mennesker, man estimerer befolker kloden i 2050. Men fødevareindustrien har store omkostninger for klima og natur.

Ifølge Miljøstyrelsen smides der årligt 814.000 ton mad ud, som kunne være blevet spist. Alene produktionen af mad, der går til spilde, står for 8-10 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Det svarer til, at hvis verdens madspild var et land, så ville det ligge på tredjepladsen over de mest CO₂-udledende lande i verden, kun overgået af Kina og USA. Det er ikke blot spild af mad, der kunne brødføde mennesker, men også spild af arbejdskraft, ressourcer, råvarer, vand og landareal.

Fødevareproduktion har også store konsekvenser for biodiversiteten. Landbrug kræver meget plads, gødning og store mængder vand. Fældning af skov og kvælstofudledning i naturen betyder, at fødevareproduktionen er skyld i 80 procent af tabet af biodiversitet.

Det kræver faktisk et landareal større end Canada og Indien tilsammen at producere alene den mængde mad, der går til spilde. Det er landområder, der i stedet kan gå til naturgenopretning og biodiversitet.

Men hvordan kan vi brødføde 10 milliarder mennesker og samtidig mindske fødevareproduktions CO₂-aftryk?

Respekt for maden

Mindre madspild er et rigtig godt sted at starte.

FN’s medlemslande har besluttet at halvere det globale madspild som en del af de 17 Verdensmål. Hvis maden mætter sultne maver i stedet for at fylde skraldespande, er vi godt på vej til at mindske overproduktionen af mad. Men Danmark er langt fra i mål.

Danmarks Statistik udgav tidligere på året den første statusrapport over Danmarks arbejde med Verdensmålene. Rapporten viser en stigning i det gennemsnitlige madspild for personer i enfamilieboliger. I husholdningerne er der derfor lang vej til en halvering af madspildet.

Mindre madspild i hjemmet kræver først og fremmest, at vi gentænker vores spisevaner. Et borgerforslag om gratis skolemad i folkeskolen skal inddrage eleverne i madlavning og servering. Håbet er, at færre madpakker lander i skraldespanden, hvis yngre generationer har madlavning på skoleskemaet.

Manden bag borgerforslaget, Simon Milwertz Philipsen, fortæller:

“Mange ved ikke, hvordan maden havner på vores tallerken. Eleverne skal have haft fingrene i jorden for at opleve, hvor maden kommer fra.”

Lektor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Lisbeth Mogensen, er enig. Hun fortæller til Samvirke, at vi skal lade os inspirere af de tidligere generationer, der skrabede de sidste rester op fra tallerkenen.

Vi skal have maden i munden, handle mindre ind og tømme køleskabet. Kort sagt:

“Vi skal have respekten for maden tilbage.”

En tredjedel af al mad går til spilde. I den danske husholdning svarer det til flere tusinde kroner om året, der ryger direkte i skraldespanden. Men hvordan reducerer du dit madspild i hjemmet?

FN anslår, at en tredjedel af al mad, der produceres i verden, går til spilde. Det svarer til svimlende 1.3 milliarder tons mad, der ikke bliver spist.

Det skyldes, at vi stiller høje krav til holdbarhed og kvalitet. Mad er dertil blevet billigere og mere tilgængeligt. Vi kan hurtigt købe nye fødevarer, og de fleste har råd til at købe, hvad de har brug for og lyst til.

Ifølge Miljøstyrelsen smider de danske husholdninger 235.000 ton mad ud hvert år, som kunne være blevet spist. Det svarer til 40 kg per dansker. Det kan være resterne af en yoghurt, du er i tvivl om er for gammel, et salatblad med en plet eller aftensmad fra i går, du ikke fik spist.

Hvornår opstår madspild?

Madspild dækker over mad, der smides ud, selvom det kunne spises af mennesker. Ifølge Forbrugerorganisationen Stop Spild af Mad er der flere gængse grunde til, at der opstår madspild i hjemmet:

• Når du køber mere mad, end du kan nå at spise.
• Når du kasserer et stykke frugt eller grønt, fordi det er stødt eller har en plet. Sker i stedet det dårlige stykke af og spis resten. 
• Når du smider den sidste rest fra en tube eller bøtte ud, fordi du ikke kan få det sidste ud af emballagen. Skær bøtten op eller vend ketchuppen på hovedet.
• Når du opbevarer en madvare forkert.
• Når du køber nye ingredienser for at følge en opskriften præcist, og lader gode alternativer i køleskabet gå til spilde.

Undgå madspild i hjemmet

Det er en del af FN’s Verdensmål at halvere det globale madspild. Du kan nemt hjælpe FN og klimaet på vej ved at mindske dit eget madspild i hjemmet.

Mad kan nemlig sagtens være smagfuldt og ufarligt at indtage, selvom det ikke lever op til vores vante standarder. Forvirring omkring datomærkninger er en væsentlig årsag til, at vi smider maden ud. Hele 20 procent af europæernes madspild i husholdningen skyldes faktisk, at vi ikke aflæser datomærkningerne korrekt. I Danmark resulterer det i et årligt madspild for flere tusinde kroner.

Ved at være opmærksom på datomærkningerne, kreativ med din madlavning og kritisk med dine indkøb, kan du nemt nedsætte dit eget madspild. Det gør en stor forskel for din økonomi og jordens ressourcer.

Her er 8 gode tips til mindre madspild.

1. Lav en indkøbsseddel. Undgå spontane indkøb af mad, du ikke får spist eller ikke har brug for, ved at lave en indkøbsliste hjemmefra.
   
   
2. Lav en madplan. En madplan er en god måde kun at købe, hvad du skal bruge i løbet af ugen.
   
   
3. Gå på jagt efter madvarer, der er nedsat på grund af kort holdbarhed.
   
   
4. Vær kritisk. Det er tillokkende at købe gode tilbud og 2-for-1 i supermarkederne. Men det er kun en god besparelse, hvis du får det brugt. Køb kun tilbud og mersalg, hvis du er sikker på, at du får spist maden.
   
   
5. Vær kreativ. Du behøver ikke bruge nøjagtig de ingredienser, der står i opskriften. Mange ingredienser kan fint erstattes med noget, du har i køleskabet.
   
   
6. Kend din datomærkning. Kender du forskellen på “bedst før” og “sidste anvendelsesdato”? “Bedst før” betyder, at varen forringes over tid. Men hvis varen ser fin ud og dufter fint, kan den sagtens indtages efter datomærkningen. “Sidste anvendelsesdato” betyder, at du kan blive syg af at spise varen efter datoen. For begge datomærkninger gælder det, at varen skal være uåbnet.
    
7. Tjek app’en Too Good To Go. Med app’en kan du købe prisnedsat mad fra caféer, restauranter og bagere, der ellers skulle smides ud.
   
   
8. Tjek app’en “For Resten” og få inspiration til lækre opskrifter baseret på de rester, du har i køleskabet.

Den 9. juni skal danskerne vælge 15 nye repræsentanter til EU-Parlamentet. Hvad betyder det for klimaet? Og hvorfor er det vigtigt, at du stemmer?

2024 bliver et historisk valgår.

Mindst 64 lande går til valg i løbet af året, lige fra USA til Taiwan. Valgåret har dermed direkte indflydelse på mere end halvdelen af Jordens befolkning, når flere mennesker end nogensinde sætter kryds på stemmesedlen i år.

Også i Danmark går vi i stemmeboksen, når der den 9. juni er valg til EU-Parlamentet. De danske vælgere skal sammen finde 15 danske politikere, der skal repræsentere Danmark de næste 5 år.

De nye parlamentsmedlemmer skal desuden repræsentere EU til FN’s klimatopmøde COP30 i Amazonas 2025. Det er derfor af stor betydning, hvilke politikere, der skal forhandle danskernes klimainteresser på europæisk og international grund.

Lovgivning kan skabe klimarobusthed

EU-valget er særligt vigtigt for klimaet. Fremskreden global opvarmning gør, at 2023 er det varmeste år nogensinde målt. I Europa har klimaforandringer været tydelige i form af oversvømmelser, tørke i store dele af kontinentet og stormflod herhjemme. Europa er dertil det kontinent på kloden, der varmes op hurtigst.

På områder som landbrug, forbrugerbeskyttelse, fiskeri, miljø og energi har EU-lovgivning forrang over dansk lovgivning. Det betyder, at EU-landene kan vedtage klimalove, der trumfer de danske. Blandt de lovforslag, der er i spil, er naturgenopretningsforordningen, der kan have stor indflydelse på den pressede biodiversitet og klimarobusthed. Forordningen er dog blevet udskudt af flere omgange.

En ny rapport konkluderer, at kun en tredjedel af europaparlamentarikerne stemmer for at vedtage lovforslag, der beskytter natur, klima og miljø. Blandt de love, EU senest har vedtaget, er et forbud mod destruktion af ubrugt tøj.

EU kan gå forrest i COP30

Vælger flere parlamentsmedlemmerne at stemme ja til grønne lovforslag, vil det ikke blot have stor indflydelse på begrænsningen af klimaforandringer og Europas CO₂-udledning, men også på det signal, EU sender til omverdenen.

På verdensplan bidrager EU med 7-8 procent af den globale drivhusgasudledning fra produktion og industri, mens FN-lande som USA og Kina er ansvarlige for henholdsvis 13 og 30 procent. Din stemme til EU-valget har derfor stor indflydelse på, hvor hurtigt EU kan lægge pres på de store udledningslande.

Det vigtigste ved et grønt EU-valg er dermed ikke blot reduktionen af drivhusgasser, men muligheden for at vise vejen som det første klimaneutrale kontinent. Her gælder det om at få en ambitiøs klimastrategi på plads før EU’s deltagelse i FN’s klimatopmøde.

I tvivl om, hvad du vil stemme?

På Klimabevægelsens hjemmeside får du et overblik over de danske kandidaters holdning til grønne mærkesager. Politikerne tager blandt andet stilling til, om EU skal være klimaneutralt i 2040, om landbrugsstøtten skal begrænses og om statsstøtten til udvinding af fossile brændstoffer skal stoppes. Du kan også få overblik over, hvordan partierne tidligere har forholdt sig til klimabeskyttende EU-lovgivning.

Fakta – EU valget

• Der skal i alt vælges 720 politikere til Europa-Parlamentet. Pladserne fordeles efter medlemslandenes indbyggertal.
• I hele EU er der næsten 360 millioner stemmeberettigede vælgere fra 27 lande.
• Det seneste valg var i 2019 med en stemmeprocent på 50,66 procent.
• Det er Europa-Parlamentet og Ministerrådet, der vedtager størstedelen af EU’s love.

Kilde: DR

Skal din arbejdsplads også nudges til bedre klimaadfærd? Vil du vise dine medarbejdere, at den grønne omstilling står højt på dagsordenen? Så tilmeld jer Klimakampens næste kampagne.

Danskernes forbrugsbaserede CO₂-aftryk er for stort. Hver dansker udleder i gennemsnit 13 ton CO₂

om året. For at indfri Paris-aftalens mål om en gennemsnitstemperatur på under 1,5 grader, skal vi ned på 3 ton CO₂ per person.

Men det er svært at ændre klimavaner. Over halvdelen af danskerne tror ikke på, at deres handlinger gør nogen forskel. Hele 71 procent mangler viden om, hvordan de lever mere klimavenligt i hverdagen.

Klimakampen ændrer spillereglerne og inviterer alle danskere med ind i kampen for klimaet.

Siden 2022 har Klimakampen været den samtalestarter, de danske arbejdspladser har haft brug for. Fællesskab på arbejdspladsen, lavere CO₂-uledning og klimasnakke over frokostbordet er blot få gode grunde til at deltage i kampagnen.

Det ved Solrød Kommune alt om: “Det bedste ved at være med i Klimakampen var, at det satte gang i kollegiale samtaler på tværs af afdelingen om klima, om hvor vi får de største CO₂-reduktioner og om hvor meget vi som enkeltpersoner selv kan bidrage.”

En fornøjelig kappestrid

Klimakampen er en kampagne baseret på principperne bag nudging og gamification. Gennem 4 ugers holdkonkurrence konkurrerer medarbejderne mod hinanden om at træffe flest klimavenlige beslutninger.

I Kalundborg Kommune blev konkurrencen anledning til højt humør og kammeratlig rivalisering:

“Vi har i fire uger haft en fornøjelig kappestrid imellem vores teams – højt humør og ekstra fokus på klimaet fik snakken til at gå på tværs. Klimakampen har ikke bare sparet CO₂, men også samlet os på arbejdspladsen og bidraget til den gode stemning mellem kolleger,” fortæller kommunen.

Fakta: Klimakampen

• En kampagne varer 4 uger
• Prisen er 80 kr. per deltager
• Næste kampagne starter september 2024
• Du kan tilmelde din arbejdsplads her: https://klimakampen.nu/

Deltagerne får hjælp af Klimakampens brugeroptimerede app, der holder øje med streaks og highscores.  Deltagerne kan selv oprette hold og invitere nye holdkammerater inde på app’en, og de får notifikationer, så de husker at registrere deres point. App’en gør det nemt at træffe klimavenlige beslutninger og sjovt at deltage.

Vælg oksekødet fra og cyklen til

Kampagnens evalueringer viser en klar tendens: nudging virker.

Deltagerne fortæller nemlig, at Klimakampen har hjulpet dem med at få nye klimavaner. Det er blevet populært at tage cyklen igen, børnefamilierne spiser mindre oksekød og snakken går på grønne investeringer.

Spilelementet i kampagnen gør det sjovt at ændre vaner. “Når der bliver ført regnskab, og man er en del af et team, så gør man ekstra indsats,” fortæller en deltager.

Kampagnen giver også arbejdspladsen mulighed for at vise medarbejderne, at de tager deres klimapolitik alvorligt. Det styrker både virksomhedens troværdighed og medarbejdernes følelse af, at de sammen kan gøre en forskel for klimaet.

“Kampagnen fik 92 kolleger i Billund Kommune til at vælge oksekødet fra og cyklen til og – allervigtigst – startede samtalen om klima både blandt kolleger og derhjemme.”

Vil du også starte en samtale om klimaet?

 👉 Gør som 34 andre danske arbejdspladser og tilmeld jer Klimakampen.

En klimakampagne har hjulpet medarbejdere fra 34 arbejdspladser til at træffe flere klimavenlige beslutninger i hverdagen. Deltagerne beskriver kampagnen som “et venligt puf”.

Danskerne bekymrer sig om klimaet.

Faktisk mener hele 71 procent af danskerne, at klimaforandringerne er et alvorligt problem. Lige så mange mener, at de selv har et stort ansvar for at reducere deres CO₂-udledning.

Men det er ikke nemt at ændre vaner. Næsten halvdelen af befolkningen oplever, at det er svært at gennemskue, hvordan man bedst lever klimavenligt. Mange oplever at mangle viden om, hvilke handlinger der gør en forskel.

Det laver Klimakampen om på. Med nudging og gamification har app’en støttet 34 arbejdspladser på tværs af landet i at træffe flere klimavenlige beslutninger i hverdagen. Et markant flertal af deltagerne fortæller, at kampagnen har hjulpet dem med at få nye vaner.

Mindre oksekød hos børnefamilien

Ifølge deltagerne i Klimakampens seneste kampagne, har medarbejderne fået ny viden om de klimavalg, der “virkelig batter”. Det er særligt hverdagens måltider, der har fået en overhaling. Hvor oksekød før var en naturlig del af kosten, er kødet nu valgt fra til fordel for grønne måltider.

“Jeg er blevet opmærksom på, at kød ikke er nær så vigtigt, som jeg troede. Jeg vil ikke spise kød på daglig basis fremover,” fortæller en deltager.

Fakta: Oksekød

• Oksekød står for 55 procent af Danmarks CO₂-udledning fra fødevarer.
• Det svarer til et forbrug af oksekød på 8 millioner ton CO₂ om året.
• Danskere med den højeste indkomst har også det største forbrug af oksekød.

Kilde: Concito

Også børnefamilierne har ændret kostvaner med hjælp fra app’en. Flere deltagere fortæller, at de på grund af kampagnen har vænnet familien til at spise mindre kød. En deltager uddyber: “Som børnefamilie spiste vi mere hakket oksekød, end jeg troede.”

“Jeg har besluttet mig for at købe en cykel”

Kampagnen har hjulpet medarbejderne til at afmelde reklamer, tage kortere bade og slukke for elektronik, der står på standby. Også cyklen har fået en opblomstring.

“Jeg har besluttet mig for at købe en cykel,” erklærer en stålsat deltager. Mange medarbejdere er begyndt at cykle til arbejde og lade bilen stå derhjemme. En medarbejder fortæller, at app’en fungerede som “et venligt puf” til at hoppe på det tohjulede transportmiddel.

Motivation og fællesskab fylder fortsat i deltagernes bevidsthed efter kampagnens afslutning. Flere har tænkt over at motivere andre og sprede budskabet om hverdagens klimahandlinger, blandt andet igennem borgerforslag.

“Jeg har netop støttet to borgerforslag. Noget, jeg aldrig har prøvet før,” fortæller en deltager.

Nudging er tilsyneladende et afgørende element, når danskerne skal ændre vaner. Med Klimakampen bliver det nemt at træffe klimavenlige beslutninger – så nemt, at kampagnen efterspørges som en naturlig del af hverdagen:

“Kan man ikke få en app som den her til hver dag? Så bliver man jo meget mere klimabevidst, og det hjælper til at ændre vaner!”

Synes du også, det er svært at ændre vaner?

Eller trænger dine kolleger til et venligt puf?

👉 Klimakampen starter ny kampagne september 2024 og er åben for tilmelding. Læs mere her.

De sidste to år har 34 arbejdspladser deltaget i Klimakampen. Deltagerne har udført over 100.000 klimaaktiviteter og sparet masser af CO₂. Men kampagnerne har også styrket det kollegiale fællesskab og sat samtalen om klima i gang over frokostbordet.

Danskerne mangler klimafællesskaber

Danskerne mangler fællesskaber, hvor vi kan støtte hinanden i en grønnere hverdag.

Det skriver Concito. Tænketanken understreger, at danskerne har brug for viden om klimaindsatser, som gør det “nemmere, sjovere og helt normalt” at træffe klimavenlige beslutninger.

“Det er gennem fællesskaber, vi kan hjælpe hinanden med at forandre ‘det vi plejer’ til nye fælles klimaløsninger,” forklarer organisationen.

Ifølge Concitos årlige klimaundersøgelse, Klimabarometeret, giver fælles snakke om klimaet ofte anledning til inspiration. Men 35 procent taler aldrig om det.

Den statistik laver Klimakampen om på.

Kolleger tager klimasnakke

Virksomheder, kommuner og styrelser har i løbet af de sidste to år deltaget i den kollegiale holdkonkurrence, Klimakampen. I løbet af 4 uger dyster medarbejdere på tværs af afdelinger i at træffe flest CO₂-besparende valg i dagligdagen.

Konkurrenceelementet i Klimakampen har ifølge deltagerne gjort det sjovt at træffe klimavenlige beslutninger. Men kampagnen er også en samtalestarter i kantinen.

“Det var sjovt at være med, og det har givet rigtig fine snakke på arbejdspladsen. Selvfølgelig blandt os, der var med, men det har også bredt sig til andre over frokostbordet,” fortæller Therese Holter fra Gymnasieskolernes Lærerforening. “Det bedste ved kampagnen var, at vi havde en god og sjov anledning til at tage klimasnakke.”

I Ærø Kommune har konkurrencen styrket fællesskabet på arbejdspladsen.

“Klimakampen har skabt kollegialt fællesskab og engagement på tværs af kommunen. Det har været en god og meget lærerig oplevelse, hvor vi alle er blevet mere bevidste om grønnere tilvalg.“

Klimakampen er inkluderende

I konkurrencen scorer medarbejderne point for at tage cyklen, genbruge deres tøj og affaldssortere. Men aktiviteter som at undgå madspild, spise grønt og reparere et hul i sokkerne, giver også pote i CO₂-regnskabet.

Det brede udvalg af klimavenlige aktiviteter inkluderer medarbejdere på tværs af alder og fysik i klimafællesskabet. Det har ifølge Lene Kudsk fra Lemvig Kommune været gavnligt for deltagernes engagement.

“Klimakampen har været en aktivitet, som alle har haft lige mulighed for at deltage i – og det har været utrolig godt,” fortæller hun.

Klimakampen starter en ny kampagne til september 2024.

Skal din arbejdsplads også have et bedre klimafællesskab?

👉 Så tilmeld din virksomhed eller kommune her.

Få måneder efter massiv kritik af millardinvesteringer i fossile virksomheder skifter Danica Pension strategi. PFA holder fast i “aktivt ejerskab” trods øget dialog med kunderne.

Kan det betale sig at snakke klimapolitik med sit pensionsselskab?

“Ja” lyder et rungende svar fra over hundrede medarbejdere i danske virksomheder, der har sat spørgsmålstegn ved ledelsens valg af pensionskasse.

Kritikken kommer i kølvandet på en rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke om pensionsselskabernes massive investeringer i kul-, olie- og gasselskaber. Værst stod det til for PFA, Danica og PensionDanmark, der sammen stod for 53 procent af sektorens samlede investeringer i fossile brændstoffer.

Danica Pension og PFA har tidligere forsvaret deres investeringer med et ønske om at ændre kul-, olie- og gasindustrien indefra med såkaldt ‘aktivt ejerskab’. Det betyder pensionsaktier i olieselskaber som Shell, Equinor og Chevron.

Hos Cowi gav det anledning til klager fra medarbejderne, der ikke mente, at rådgivervirksomhedens bæredygtighedsstrategi var i overensstemmelse med en pensionskasse, som investerede i fossile brændstoffer. Kritikken resulterede i debatter om aktivt ejerskab og et besøg fra Danicas investeringschef.

Men nu ændrer Danica strategi.

Færre sorte aktier

I februar meldte Danske Bank koncernen, at de vil sælge størstedelen af deres fossile aktier. Beslutningen vil ramme de olie-, kul- og gasselskaber, der ikke har planer om en grøn transition, men derimod fortsætter udvindingen af fossile brændstoffer. Koncernen bekræfter til DR, at det drejer sig om aktier på flere milliarder for både bank og pensionskasse.

For kunder i Danica betyder det en pension, der er finansieret af betydeligt færre sorte aktier. Koncernen forventer en reduktion af investeringer i fossile brændstoffer fra 1.900 til 170 selskaber. Aktierne skal i stedet gå til energiselskaber, der er på vej til at blive klimaneutrale.

Fakta:

• I 2020 investerede danskerne 19 procent mere i deres pensionsopsparing, end de gjorde i 2010. Det er især de yngre generationer, der viser stigende interesse i deres pension.
  
• De danske pensionskasser har som den første nationale branche afgivet løfte på FN’s Generalforsamling i 2019 om at investere hele 63 milliarder euro i ren energiteknologi inden 2030.
  
• Paris-aftalen forpligter verdens lande til at stræbe efter en gennemsnitstemperatur på under 1,5 grader. Ifølge Det Internationale Energiagentur IEA lykkes det kun, hvis der ikke søges efter nye fossile brændstoffer.

Grønne pensionsprodukter overgår dog endnu ikke de almindelige pensionsprodukter, der stadig giver det bedste afkast i 4 ud af 5 danske pensionsselskaber.  Det skyldes primært olieselskabernes store kursstigninger efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022.

Danske Bank koncernen melder ud, at den markante holdningsændring skyldes COP28, hvor FN’s medlemslande blev enige om at accelerere omstillingen fra fossile brændstoffer til grøn energi.

Kunder vil diskutere klimapolitik

PFA holder fast i strategien om aktivt ejerskab, men udtaler til Børsen, at de oplever en “øget dialog” med kunderne. Direktør Ole Krogh Petersen insisterer på, at indflydelse er bedre end at flytte investeringerne.

“Vi tror på aktivt ejerskab, og det vil vi gerne stå på mål for. Hvis du skal lave en reel transformation i samfundet, så er du nødt til at skubbe nogle af de virksomheder, der er mindre grønne, i en bedre retning,” skriver han på LinkedIn.

Den køber Thomas Meinert Larsen, talsperson for Ansvarlig Fremtid, ikke.

“Det virker ikke, som om danske pensionsselskaber føler sig bundet af Paris-aftalen,” siger han og peger på januars undersøgelse af effekten af aktivt ejerskab. Rapporten viser, at klima kun sættes til afstemning på 15 procent af de fossile selskabers generalforsamlinger.

“PKA, Danica Pension og PFA har ikke engang stemt for halvdelen af de klimaforslag, som rapporten har undersøgt,” understreger han.

Ifølge Det Internationale Energiagentur IEA er det kun muligt leve op til Paris-aftalen med en global gennemsnitstemperatur under 1,5 grader, hvis der ikke foretages nye udvindinger og investeringer i fossile brændstoffer.

PFA’s investeringsstrategi resulterer i kritik fra medarbejdere hos Rambøll og Sweco over ledelsens valg af PFA som pensionskasse. Mellemfolkeligt Samvirke har valgt at forlade selskabet.

Læg pres på dit pensionsselskab

Investeringer i kul, olie og gas indgår i mange danskeres pension. Det er enorme beløb, der i stedet kan arbejde for klimaet. Når du tager en snak med dit pensionsselskab om en grønnere pensionsopsparing, skaber du efterspørgsel efter klimavenlige investeringer. Det kan have stor effekt på pensionskassernes forvaltning af din og andres pension.

I tvivl om, hvordan du kommer i gang? Klimakampen har udarbejdet en skabelon, du frit kan bruge til at tage kontakt.

EU er et skridt nærmere et forbud mod at brænde tekstiler af, der kan sælges eller genanvendes. Særligt ‘fast fashion’ og onlineshopping er en stor synder. Dansk Mode & Textil bakker op om forbuddet, men genkender ikke problemet i Danmark.

Størstedelen af danskerne foretrækker at handle online, og dankortet bruges især på tøj, sko og accessories. Hele 20 procent af det tøj, vi køber online, bliver sendt retur. Mange køber flere størrelser med hjem og sender de forkerte størrelser tilbage. Men her betaler klimaet en dyr regning.

En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur viser, at mellem 22 og 43 procent af det tøj, vi returnerer, bliver destrueret. Det svarer til svimlende 264.000-594.000 ton tekstiler til afbrænding i Europa – hvert år.

Ubrugt tøj ender på forbrændingen, fordi det er billigere for virksomhederne at destruere tøjet end at sælge det videre til nye kunder. Det skyldes både overforbrug og overproduktion.

Konceptet ‘fast fashion’ betegner tøjmærkers udbud af konstant nye, ofte billigt producerede kollektioner i dårlig kvalitet, som sælges til meget lave priser. Tøjet er ofte lavet i syntetiske materialer som polyester, fordi det er billigt at producere. Det presser priserne i bund og gør det muligt for virksomhederne at markedsføre konstante strømme af nye kollektioner.

Når du sender dit tøj retur, er moden derfor allerede skiftet og en ny kollektion er lanceret på webshoppen. Tøjproduktionen er tilmed så billig, at det ikke længere kan betale sig at håndtere, fragte og gensælge det ubrugte tøj. Den billigste løsning for virksomhederne bliver derfor at masseproducere mere tøj, end der kan nå at blive solgt, og destruere resten.

‘Fast fashion’ har vundet indpas herhjemme og bliver særligt markedsført over sociale medier. En britisk undersøgelse viser, at markedsføring står for 32 procent af hver enkelt persons udledning af drivhusgasser. Det betyder, at en tredjedel af din personlige udledning kommer fra produkter, du har købt, fordi du har været udsat for markedsføring. Markedsføring fører til mersalg, et stort forbrug og dermed øget CO₂ udledning for den enkelte. Flere tænketanke foreslår derfor forbud mod reklamer, der markedsfører klimaskadelige produkter.

Ny EU-lovgivning træder i kraft

I Danmark er der allerede forbud mod at destruere tekstiler, der stadig kan sælges eller sorteres. Ifølge affaldsbekendtgørelsen § 60 forpligter danske virksomheder sig til at sortere tekstilaffald, og forbrændingsanlæg skal afvise kunder, der vil have tekstiler til forbrænding.

Snart bliver lovgivningen skærpet på tværs af Europa. EU Parlamentet har netop godkendt et forbud mod destruktion af tekstiler, det såkaldte Ecodesign direktiv, der træder i kraft inden for 2-6 år. For danske virksomheder betyder det i første omgang et rapporteringskrav til EU.

I brancheforeningen Dansk Mode & Textil imødekommer man forordningen og anerkender, at “det europæiske spild er så stort, at det er bekymrende.” Bæredygtighedschef Marie Busck mener dog ikke, at problemet er stort i Danmark:

“I en dansk kontekst kan vi ikke genkende det billede, rapporten fra EU’s Miljøagentur tegner. Man skal dog huske, at der er tale om tal, der dækker hele Europa, og at der kan være store forskelle fra land til land,” uddyber hun.

Ecodesign direktivet afventer nu godkendelse fra EU Rådet, før forbuddet træder i kraft.

Shopping forbliver en miljøbelastning

Selvom lovgivningen gør det svært for tøjproducenter at destruere ubrugte tekstiler, køber vi fortsat for meget tøj.

Ifølge Ph.d. og lektor ved Designskolen Kolding, Else Skjold, bliver forbrugerne eksponeret for over 100 kollektioner om året. Det er primært ‘fast fashion’, der har accelereret produktion og salg. Overforbruget betyder, at 3 procent af hver enkelt danskers CO₂ udledning stammer fra tekstilindustrien. Tøjindkøb forbliver dermed en miljøbelastning:

“Man bruger Jordens naturressourcer, hvad enten man taler syntetiske, altså oliebaserede, fibre eller naturlige fibre,” fastslår hun til tænketanken Mandag Morgen.

Sådan tackler du ‘fast fashion’

Selvom EU-lovgivning er et vigtigt skridt mod bæredygtig håndtering af tekstiler, kan du selv gøre meget som forbruger. Klimakampen har samlet tre gode tips til et mere bæredygtigt tøjforbrug:

• Læg pres på producenterne: Som forbruger har du stor indflydelse på, hvilke produkter der bliver produceret. Ved at købe tøj af god kvalitet, signalerer du til modeindustrien, at billigt tøj i syntetiske materialer ikke er efterspurgt på markedet. Du kan også efterspørge bæredygtige produkter eller forhøre dig om butikkernes klimaaftryk. På den måde fortæller du forhandlerne, at deres kunder efterspørger holdbare produkter med lavt CO₂ aftryk.

• Vær kritisk: Hold dig kritisk over for markedsføring på sociale medier. Tøjmærker er eksperter i at lokke med rabatter, udsalg, gode tilbud og gratis returfragt. Køb kun det, du har brug for.

• Køb mindre tøj: Køb hellere få stykker tøj af god kvalitet, som du bliver glad for i lang tid. Mange onlineforhandlere har desuden en størrelsesguide, så du køber den rigtige størrelse, og ikke behøves at sende flere varer retur.