Klimakampen

Her er alt du skal bruge som deltager i Klimakampen.

Har du spørgsmål, så tjek FAQ i bunden, ellers så skriv endelig til os på info@klimakampen.nu

Hvorfor deltage

Klimakampen motiverer til små ændringer gennem venskabelig konkurrence.

Ingen af os er perfekte, når det kommer til klima – og det er okay!
Vi tror nudging og gamification er langt mere effektivt (og sjovere) end en løftet pegefinger.

Konkret

Klimakampen gør klimahandling konkret og overskueligt.

Effektivt

Klimakampen guider til de mest effektive CO2 besparelser.

Gør en forskel

Klimakampen viser, at vi mange sammen kan gøre en stor forskel.

Oprettelse

For at deltage i Klimakampen skal du hente appen og oprette dig. 

Du kan indtil nu kun deltage gennem din arbejdsplads.

Download app

Hent appen “Klimakampen” i  Google Play eller App Store.

Opret bruger

Du får en bekræftelseskode på mail. Check evt. spamfolderen.

Tilmeld kampagne

Indtast jeres 4 cifret nøgle.
Join eller opret et hold.

Optjen point

For at få point i appen skal du udføre klimahandlinger i dagligdagen.

I appen kan du se, hvad der giver point.

Registrér aktiviteter

Indtast dagligt hvilke aktiviteter du klarede den pågældende dag. 

Aktiviteterne

Giver point efter CO2 besparelsen og skifter hver uge efter temaet.

Læs mere

Tryk på aktiviteten og læs om krav, klimaeffekt, inspiration og synergi.

Appen

Hele kampagnen kører i appen Klimakampen.

Her kan du følge med i konkurrencen.

Følg din fremgang

Se statistik for hvordan du klarer dig ift. dine kollegaer.

Ugentlige kampe

I spiller mod et hold kollegaer – Flest point/deltager vinder!

Se CO2 besparelse

Se hvor meget CO2 du har sparet i kampagnen.

Præmier

I fælleskampagner med flere forskellige deltagende arbejdspladser, er der præmier til heldige vindere.

Præmierne annonceres i forbindelse med kampagnestart.

I interne kampagner er det arbejdspladserne selv, der står for præmier.

Spil med og vind!

Klarer du det godt, har du mulighed for at vinde præmier.

Elcykel

I marts 2024 havde vi en elcykel på højkant.

Glade brugere

Flere tusinde mennesker har deltaget i Klimakampen.

Sammen har vi sparet mange tons CO2.

FAQ - For deltagere

Klimakampen er et værktøj til at ændre vaner. Så hvis du ønsker at leve mere klimavenligt, er det en god måde at komme i gang. Vi har samlet en masse teknikker omkring adfærdsændringer og kogt dem ned til en sjov konkurrence.

Kampagner for arbejdspladser kan vare mellem 1-4 uger.

Næste fælleskampagne “Klimakampen – Marts 2025” varer 4 uger.

Kampagner til folkeskoler, gymnasier kan i vare længere, hvis ønsket.

Du kan hente appen i både Google Play og i App Store.

A. Du opretter en bruger med en mailadresse og kode.

B. Du modtager herefter en bekræftelseskode på mailen – tjek evt. spamfolderen, hvis du ikke har modtaget noget efter et par minutter. 

C. Du vælger vælger navn og profilbillede

D. Du skal nu indtaste en 4 cifret virksomhedsnøgle for at komme i den rigtige kampagne med den rigtige arbejdsplads. Jeres arbejdsplads har nøglen og har delt den med jer gennem mail, på plakat eller lignende.

Nogle arbejdspladser har delt hold på forhånd, mens andre bare lader medarbejderne fordele sig.

Snak med dine kollegaer og find sammen på et hold.

Du kan joine et eksisterende hold eller oprette dit eget.

Når du er med på et hold kan du invitere dine kollegaer direkte i appen til at joine samme hold.

I vores app er en række pointgivende aktiviteter. Det er hverdagsting, som alle kan være med på. Har du udført en af disse aktiviteter, registrerer du det i app´en og får point.

Vi har aktiviteter i 5 kategorier: Mad, Transport, Forbrug, Engagement og Energi. Et par eksempler på aktiviteter er: “Spis plantebaseret aftensmåltid”, “Giv tøj til genbrug” og “Sluk standby-elektronik”. 

Du skal dagligt registrere hvilke aktiviteter du har klaret den pågældende dag.

Du får også point, hvis du ville have udført aktiviteten alligevel.

Pointsystemet er som sådan uafhængigt af hvad du plejer at gøre, eller ellers ville have gjort.

Inde på hver aktivitet har vi specificeret kravene for at få point i én til flere paragraffer. Ved nogle er desuden en række undtagelser eller særlige tilfælde. Hvis der er et grønt hak for man point. Hvis der er et rødt minustegn gør man ikke.

I dyster om at vinde som hold over de andre hold fra arbejdspladsen.

Hver runde spiller i mod et andet hold (en runde er typisk en uge). Holdet med flest point/deltager vinder kampen og avancerer sig i ligaen.

Holdet med flest sejre, når kampagnen er slut, vinder! Ved uafgjort afgøres det på holdets samlet antal point per person igennem hele kampagnen.

Holdets størrelse bør altså ikke have den store betydning for resultatet.

Det kan også være sjovt at følge hvordan man selv klarer sig på highscoren eller hvordan ens arbejdsplads klarer sig ift. andre.

Deltagere, der ikke indtaster point, tæller ikke med i holdets gennemsnit. Så de trækker ikke ned selvom de stadig er på holdet. Dette markeres med et (i) for inaktiv.

Præmier afhænger af hvilken kampagne du er med i. De vil blive offentliggjort i forbindelse med kampagnens start.

Dette varierer fra kampagne til kampagne og annonceres umiddelbart inden kampagnestart.

I “Klimakampen – Marts 2024” trak vi lod om en el-cykel. Alle holdmedlemmer på de hold der vandt på deres arbejdsplads var med i lodtrækningen.

Vi kan desværre ikke fjerne muligheden for at snyde. Vi har tillid til, at de som deltager, ønsker at ændre vaner og derfor vil deltage med god sportsånd.