Klimakampen

Tovholder:

Tovholders guide til en succesfuld kampagne

Vi har udviklet en ny rekrutteringsstrategi, der sikrer at du får stor tilslutning uden at skulle bruge meget tid.

Denne guide hjælper dig trin for trin med at planlægge og gennemføre kampagnen på din arbejdsplads, så det bliver en inspirerende og succesfuld oplevelse.

Image

To-Do

Før konkurrencen

Holdkaptajner er det vigtigste element i rekruttering af medarbejdere. De forankrer konkurrencen bredt i organisationen. Begynd at rekruttere disse senest 6 uger før start.

Det er svært som én person at nå ud til alle medarbejdere. Holdkaptajner hjælper dig:
- De opretter hver et hold i appen.
- De inviterer deres nærmeste kollegaer.
- De ser en introvideo om konkurrencen.

Du skal bruge ca. 1 holdkaptajn per 10 medarbejder og de skal være godt fordelt i organisationen.

Herunder kan du se hvilke typer, der fungerer bedst som holdkaptajner.

Prik dem på skulderen, eller send dem vores email-skabelon. Det er vigtigt at gøre det tydeligt hvad opgaven indebærer. Ønsker de ikke at være kaptajn, så bed dem foreslå en anden.

Vi sender ugentligt en status på hvilke holdkaptajner, der ikke har fået så mange på deres hold endnu.
Vi vedhæfter en besked, du kan sende videre til dem.

Er I en stor organisation, kan det være en fordel at bede afdelingsledere om at udpege holdkaptajnerne i deres afdeling.
Bed dem sende dig en liste med emails på de udvalgte.

4 typer holdkaptajner

Image Image Dark
Fællesskabs-mennesket

Den der altid organiserer fredagsbar, fødselsdagskagen eller fælles frokost. De er ikke nødvendigvis fagligt stærke inden for emnet, men folk siger ja til dem fordi de kan lide dem.

Image Image Dark
Konkurrence-mennesket

Den der altid følger med i Premier League, har en tennisliga eller tracker sine løbeture. De elsker at vinde og trækker andre med i det.

Image Image Dark
Den stille ildsjæl

Den der cykler på arbejde, spiser plantebaseret eller altid tager trappen. Ikke nødvendigvis højrøstet, men troværdig. Folk lytter til dem fordi de lever det.

Image Image Dark
Den sociale ny-ankomne

Nogen der er relativt ny og gerne vil vise sig frem og skabe relationer. De er ofte meget motiverede kaptajner fordi det gavner dem socialt at lykkes.

Print og hæng plakater op i kantinen, på opslagstavler og andre centrale steder.
Plakaterne har QR-koder, der gør det nemt at tilmelde sig.

Print og læg flyers i kantinen og lignende steder folk samles.

4 uger før:

Det er nu tid til at annoncere konkurrencen for medarbejderne.
Vi har lavet en skabelon, som du kan sende rundt. Du er selvfølgelig velkommen til at redigere i den.
HUSK at tilføje jeres adgangsnøgle.

Skriv desuden til holdkaptajnerne og mind dem om, at de nu kan begynde at invitere til deres hold.

👉 Del også beskeden på jeres intranet e.l.

2 uger før:

Send 2. påmindelse til alle medarbejdere.

Ugen før:

Send sidste påmindelse om at tilmelde sig.

Sæt vores dashboard op på arbejdspladsens skærme og skab synlighed om konkurrencen. Før konkurrencen starter, viser det hvordan man opretter sig i appen og hvem der allerede er med.

Log ind med den email du har brugt i appen og koden: @klimakampen1234

Image Image Dark
Under konkurrencen

Vi sender dig en ugentlig status hver mandag, der opsummerer hvordan ugens kampe er gået.
Send denne videre til deltagerne. (Vi sender en liste med emails på dem, der er med).

Når konkurrencen starter, viser vores dashboard en oversigt over hvem der fører og hvordan ugens kampe går. Vis dashboardet på arbejdspladsens skærme. Det skaber ekstra samtale og konkurrencestemning.

Log ind med den email du har brugt i appen og koden: klimakampen2026

Image Image Dark
Efter konkurrencen

Send en afrunding til medarbejderne, hvor du takker for deres deltagelse og udnævner vinderne.

Vi sender dig en rapport med data fra konkurrencen, som du kan indkludere i emailen

Hent afsluttende e-mail skabelon

Print og uddel et diplom til vinderholdet, som de kan hænge op på deres kontor.
Tak dem for deres indsats og tag et par billeder.

Hent diplom

Del jeres historie eksternt på sociale medier mm.
Vi har lavet en skabelon til et LinkedIn-opslag, men I er meget velkomne til at finde på jeres eget.

Skabelon til LinkedIn-opslag

HUSK at tagge Klimakampen.

Ekstra tiltag og grafisk materiale

Se hvilke ekstra tiltag andre tovholdere selv har taget initiativ til.

Vi har præmier på højkant i de fælles konkurrencer, men et par ekstra præmier fra jeres side viser opbakning til medarbejderne og øger deres motivation.

Det skal være præmier, der er i tråd med den grønne dagsorden.
Tidligere eksempler inkluderer:
- Zealand Pharma donerede deres budget i vindernes navn til at skabe mere natur.
- Middelfart Erhverv gav en gavekurv med lokale produkter
- Andre har haft en middag på højkant til vinderholdet på en grøn restaurant.

Fortæl om konkurrencen på møder, i kantinen, eller hvornår muligheden lige opstår.

Det er vigtigt at lægge vægt på at det ikke kræver meget at være med og at det ikke handler om at udskamme nogen. Det er en fælles indsats for klimaet og fællesskabet, så det vigtigste er at være med.

Bed teamledere om at fortælle om konkurrencen og motivere deres medarbejdere, når den starter. Fx ved at sende opmuntrende mails eller holde korte oplæg i teammøder.

En besked-tråd om kampagnen for alle deltagerne fra arbejdspladsen giver ekstra motivation. Brug med fordel de kommunikationsplatforme i normalt bruger: email, Slack, Teams osv. Her kan deltagerne skrive sammen om kampagnen. Invitér deltagerne til at joine tråden i en af mail-invitationerne.

Organiser små arrangementer, som at spise plantebaseret frokost sammen, invitere end oplægsholder eller lave en tøjbyttedag.

Kontakt os

Vi vil rigtig gerne se dig lykkes med at facilitere en god konkurrence.
Så har du spørgsmål eller mangler du noget, så skriv endelig til os.
Vi vender tilbage hurtigst muligt.